Hvad er termografi?
Termografi er en varmeteknisk undersøgelse af et hus, som viser, hvor der slipper varme ud - eller kulde ind.
Undersøgelsen foregår, ved at man tager et billede af huset med et særligt kamera, som er temperaturfølsomt - kameraet registrerer infrarød stråling. Derefter kan man på en skærm se et billede af temperaturen på husets overflader. Der, hvor overfladen er koldest, er farven grøn eller blå, og der, hvor den er varmest, er farven rød eller gul.
På en termografi, der er taget af huset udefra, vil de røde og gule farver vise, hvor der slipper varme ud af huset. En varm overflade er nemlig tegn på, at der er en utæthed, en kuldebro eller et sted, som er dårligt isoleret. På et termografibillede, som er taget inde fra huset, vil blå og grønne farver vise, hvor kulden kommer ind i huset.

Hvad kan termografi anvendes til?
Hvis du får udført en termografisk undersøgelse af dit hus, vil vi efterfølgende sende dig en rapport med fotos og forklarende tekst, som viser, hvilke svage punkter dit hus har rent energimæssigt.
Rapporten viser:
• Hvor der er utætheder.
• Hvor der er kuldebroer.
• Hvor der mangler isolering.
Hermed har du et godt grundlag for at tage stilling til, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind med energiforbedringer.
Hvis du får udbedret de svage punkter, som termografien viser, får du ikke blot en lavere varmeregning. Du får også et hus, der er meget mere behageligt at opholde sig i, fordi du ikke længere vil opleve ubehagelig træk og kulde.
Vi udarbejder gerne et uforpligtende tilbud på Deres nye bygning.
Ring: 4020 1243 eller mail: vh@vh-consult.dk