Hvilken energimærkning er bedst? Her er alt, du bør vide om energimærke A til G
Når en bygning energimærkes, bliver den gennemgået af en energikonsulent, der vurderer bygningens konstruktionernes isoleringsstand og på det grundlag placerer bygningen på en skala fra A2020, A2015, A2010, B, C til G, hvor A2020 udtrykker ekstra god energieffektivitet og G dårlig effektivitet.
Når man kigger på hus eller skal sælge, vil de fleste altid foretrække et hus med energimærke A, da det er den bedste klassificering, huset kan få. Hvis du er i gang med at sælge dit hus, vil energimærke A have en positiv indvirkning på salgsprisen.
Hvis dit hus har en meget sund energiøkonomi, vil salgsprisen helt naturligt også være højere. Og hvis du som køber ser på et hus med Energimærke A, bør den højere salgspris ikke skræmme dig, fordi den indikerer, at varme, el og vand er billigere i denne bolig, og derfor er boligen på den lange bane en god investering.
Da man først indførte energimærkning af huse og bygninger, var der kun én type A-mærkning. Men som tiderne har ændret sig, og man er blevet bedre til at isolere og bygge lavenergihuse, så er der kommet tre klasser af Energimærke A. De tre nye Aer er, A2010, A2015 og A2020, hvor A2020 er den bedste af de tre A-energimærkninger, dit hus eller bygning kan få.
Hyppigt stillede spørgsmål – og svar
Vi får ofte spørgsmål om vores ydelser og om detaljer vedrørende energimærkning. Finder du ikke det svar, du skal bruge, her på siden, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os.
Hvad koster energimærkning?
Det afhænger naturligvis af husets størrelse. Når vi har flere detaljer om din opgave, udarbejder vi et tilbud til dig med en pris på din beregning.
Hvornår skal der udarbejdes et energimærke?
Vi kommer typisk ind i billedet i forbindelse med ejendomssalg.
Hvem bestiller energimærkning?
Det er ejeren/sælger der har pligten til at lade energimærkningen udføre. I Andels- og ejerlejligheder er det også ejer/bruger, der har pligten.
Hvilke virksomheder tilbyder energimærkning?
Energimærker købes hos certificerede energikonsulenter (små ejendomme). Den officielle liste kan ses på www.boligejer.dk
Hvor længe er energimærket gyldigt?
Energimærker er gyldige i 10 år.