Tilstandsrapporten er ikke kun en fordel for sælger. Køber får et overblik over ejendommens tilstand med hensyn til kvalitet, fejl og mangler m.v., samt mulighed for forsikringsdækning for skjulte fejl og mangler.
Hvornår bør der udarbejdes en Tilstandsrapport og El-tjek.
Ved hussalg bør der udarbejdes en tilstandsrapport, el-rapport samt et tilbud på en ejerskifteforsikring, som sælger fremlægger for køber, inden der afgives tilbud på ejendommen og/eller underskrift på slutsedlen. Hermed frigøres sælger for sit 10-års ansvar, for eventuelle fejl og mangler på huset.
Tilstandsrapporten udarbejdes med udgangspunkt i ”Loven om forbrugerbeskyttelse ved køb af fast ejendom” af en beskikket bygningssagkyndig.
Hvor længe er en tilstandsrapport og el-rapport gyldig?
Rapporterne er gyldige i hhv. 6 og 12 måneder. Starttidspunktet for tilstandsrapport og el-rapport er den dag den beskikkede bygningssagkyndige og el-installatøren indberetter rapporterne til hhv. Energistyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.
Tilstandsrapport sommerhus
Hver gang man skal sælge en ejendom er det godt at få lavet en tilstandsrapport. På sommerhuse er det ikke lovpligtig at få lavet, men fordelene er store og af betydning, så vi anbefaler altid at det bliver gjort.
Den ene fordel ved en tilstandsrapport er at man får en faglig vurdering af sommerhuset tilstand, så køber kan vide sig sikker på hvad der kunne være af mangler og skader. Og for sælger betyder det at man bliver frataget sit ellers 10års sælgeransvar, på den måde er sælgeren sikker på at der ikke kommer nogen uventede regninger i fremtiden.
Ligesom med hus er tilstandsrapport og el-rapport også et krav for at få lavet en ejerskifteforsikring, som går ind og dækker fejl og mangler som var i sommerhuset ved overtagelsen, men som ikke har været nævnt i tilstandsrapporten.
Få et uforpligtende tilbud på en tilstandsrapport
Har du svært ved at få et overblik over skaderne på den bolig du overvejer at købe, kan du altid kontakte os og få en byggesagkyndig til at komme med faglig vurdering, og sammen med dig klarlægge skadernes omfang, så du kan tage en købsbeslutning på det rette grundlag.
Hvis du på den anden side står midt i et hussalg og skal have lavet en tilstandsrapport så kan vi også være behjælpelig. Kontakt os for et uforpligtende tilbud på en tilstandsrapport og en el-rapport. Du skal blot ringe til 40 20 12 43 eller sende en mail på vh@vh-consult.dk og oplyse ejendommens adresse.